Problemformulering
Contents
Problemformulering
Der er to forhold, det er særlig vigtigt, at du er opmærksom på, når du skriver et forslag til din problemformulering. For det første angiver problemformuleringen de faglige krav til besvarelsen. Det vil sige, at besvarelsen bl.a. bedømmes på, i hvilket omfang besvarelsen faktisk løser den i problemformuleringen stillede opgave. Derfor skal problemformuleringen hverken angive for lave eller for høje krav til besvarelsen. Der skal være tyngde nok til at opgaven kan blive spændende og til at den kan komme til at fylde det antal sider som kræves af rapporten. Hverken for meget eller for lidt, således at opgaven bliver for overfladisk og skøjtende.
For det andet er det væsentligt, at problemformuleringen angiver en progression i besvarelsen fra noget basalt og grundlæggende til noget mere omfattende og overordnet.
Man kan sige, at besvarelsen skal bevæge sig fra et første niveau, hvor stoffet gengives eller sammenfattes via et andet niveau, hvor stoffet analyseres og fortolkes, til et tredje niveau, hvor stoffet mere selvstændigt perspektiveres og vurderes.
Nøgleordslisten nedenfor er ordnet i henhold til disse niveauer. Nøgleordene 1-4 svarer til det første - og laveste - niveau, nøgleordene 5-7 til det andet niveau og nøgleordene 8-11 til det tredje - og højeste - niveau. Du skal være opmærksom på, at kravene til selvstændighed på det fortolkende niveau i dansk er markante, mens din egen holdning i historie træder helt i baggrunden.
Typiske nøgleord i problemformuleringer
Nøgleordene er nedenfor opstillet i en progressiv rækkefølge. Det vil sige, at de nøgleord, som handler om noget forholdsvis konkret og basalt, står i listen som første niveau, mens de nøgleord, som handler om noget mere overordnet og selvstændighedskrævende, står i tredie kolonne.
| Første niveau | Andet niveau | Tredie niveau |
|---|---|---|
| Referat | Karakteristik | Kommentar |
| Resume | Analyse | Perspektivering |
| Beskrivelse | Fortolkning | Diskussion |
| Redegørelse | Vurdering |
Nøgleordenes betydning
Referat
Et referat af en tekst er en kortfattet og neutral gengivelse af en teksts væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt og i dit eget sprog sammenfatte det væsentlige på en måde, der er loyal over for teksten.
Resume
Et resume af en tekst er en meget kortfattet, neutral og loyal gengivelse af de absolutte hovedpointer i teksten. Resumeet følger tekstens egen opbygning og struktur. Du skal vise, at du kan fremdrage det allervæsentligste i teksten.
Beskrivelse
En beskrivelse er en ordnet opregning af, hvad du f.eks. umiddelbart kan se på et billede eller læse i en tekst, eller det er en kort og systematisk gennemgang af et fænomen. Det er vigtigt, at beskrivelsen netop er ordnet eller systematiseret efter et fornuftigt fagligt begrundet princip, og ikke blot en mekanisk opremsning af væsentligt og uvæsentligt mellem hinanden.
Redegørelse
En redegørelse for en teksts indhold er en fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af, hvad den handler om, og hvori dens hovedsynspunkter består. Her bruger du dine egne ord frem for tekstens, og du følger ikke (som i resume og referat) nødvendigvis tekstens egen disposition. Begynd f.eks. gerne med tekstens konklusion og vis derefter, hvorledes teksten støtter eller bygger op til denne konklusion. Husk, at det stadig skal være en loyal gengivelse. I en redegørelse må du ikke give udtryk for egne holdninger. Man kan også redegøre for andet end teksters indhold. I historie kan du f.eks. redegøre for hovedpunkterne i et historisk forløb.
Karakteristik
En karakteristik er endnu mere styret og udvælgende end en beskrivelse. Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person, en fortæller eller et emne, skal du fremhæve netop de specielle og særprægede træk, som i sammenhængen er særlig interessante eller betydningsfulde.
Analyse
En analyse er en grundig og metodisk undersøgelse. Du skal vise, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale. Det er vigtigt, at en analyse ikke består af en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en ide om, hvor dine iagttagelser skal lede dig hen (fokus) og lade det skinne igennem undervejs. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad handler teksten om, og hvordan handler den om det? I historie vil analysen indeholde aspekter som f.eks. teksternes holdning, argumentation, formål, tendens og udsagnskraft.
Fortolkning
En fortolkning af en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten selv sine personer og sit tema? Har teksten et budskab? Du bør nøje undersøge, hvilken tolkning der på den bedste måde får enkeltiagttagelserne fra analysen til at hænge sammen. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at du skal vælge én og kun én mulig tolkning.
Kommentar
Når du kommenterer noget, skal du skrive, hvad man på et fagligt grundlag kan mene om f.eks. nogle synspunkter eller om en faglig teori. Det er vigtigt, at kommentarerne er relevante i forhold det kommenterede. Du skal huske at argumentere.
Perspektivering
I en perspektivering sættes et emne eller en tekst ind i en eller flere større, mere overordnede sammenhænge.
Diskussion
En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder, forskellige forskere eller forskellige debattører el. lign. stilles op over for hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle tydeligt angivne kriterier.
Vurdering
En vurdering er en stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til grund. Du skal f.eks. nøje angive, hvilke særlige træk ved en tekst der gør, at den passer til karakteristikken "romantisk", eller hvilke elementer ved en lovgivning der efter din mening gjorde den effektiv eller ineffektiv.