Trillex digital kontormaskiner
Contents
Digital Kontormaskiner - Valgfri Specialfag
Valgfri specialfag fra 27/4-09 til 1/5-09 - Meget af dette materiale er over 20 år gammelt, så det kan forekomme at der er bedre eller alternativ teknologi til rådighed nu.
Hvordan Kontormaskiner Virker (Specielt Kopimaskine)
En kopimaskine er i sig selv både en scanner og en printer men den virker forholdsvis simpelt.
Når man lægger et papir på selve ruden og trykker på kopier, bliver hele papiret oplyst. Dette reflekterer fra papiret ned i et spejl, hen i en linse som sender lyset hen på en statisk ladet rulle. Når lyset når denne rulle, bliver bestemte dele af rullen ladet (eller afladet, alt efter type printer) så når den kører over noget toner bliver dette hevet til rullen via statisk elektricitet. Derefter bliver det kørt henover et papir. Når papiret er færdig, bliver det kørt hen til en "fuser"- eller "fixing"-rulle, hvilket gør at toneren tørrer hurtigt og printet er klar.
Dette er det helt basale og det bliver selvfølgelig sværere, ved jo mere teknologi man tilføjer - så som f.eks. en digitalisering af dette analoge "signal" fra linsen. Dette gøres igennem CCD.
Ved at digitalisere signalet, får man pludselig flere muligheder, så som at lagre billedet, ændre på farve kontraster, gøre printet større eller mindre osv osv osv.
Forskellen Mellem Digital og Analog
Der er selvfølgelig en væsentlig forskel når man går fra analoge maskiner til digitale, både i opbygningen af maskinen men også i kopierings forløbet.
En lidt forsimplet måde, er:
Analog: Scanner -> Spejle -> Linse -> Spejle -> Tromlen -> Toner -> Fixering (Varmebehandles) -> Færdig
Digital: Scanner -> Spejle -> Linse -> CCD enhed -> Image Processing Unit -> Laser (Alt efter metode) -> Tromle -> Toner -> Fixering (Varmebehandles) -> Færdig
Historie for Teknologier Inden for Kopimaskiner
Da kopimaskiner først kom ud til normalt brug, gjorde man simpelthen brug af et normalt linse til spejl system. Efter dette var lavet, gik det dog hurtigt og man fik hurtigt fundet en måde at gøre brug af lasere inden for dette område. Dette var derefter også normen i længere tid, men man er nu ved at gå over til LED baseret printnings system. Dette er meget hurtigere end f.eks. lasere. Dette gjorde også, at man så kunne gøre meget bedre brug af single-pass metoden.
Forskellen Mellem Farve og Sort/Hvid
De før beskrevet metoder, er kun til sort/hvid print. Hvis man skal lave farvekopier, kommer der en ekstra grad til i kopimetoden.
Der er 2 muligheder, for tilføjelse af farver:
- Single-pass
- Multi-pass
Single-pass er altid hurtigst, i det at den gør brug af flere forskellige tromler til hver sin farve[1]. Papiret bliver derfor ført hen over disse tromler, hvor farven bliver sat fast. Hver af disse tromler, bliver kun belyst for præcis den farve, den skal tilføje printet.
Ved multi-pass, gøres der kun brug af en tromle. Toner indførelsen er derimod delt op i 4, 1 for hver farve i CMYK. Tromlen kører så rundt og bliver genbelyst af hvilken farve der skal på, hvorefter at toneren drejer rundt og gør klar til tilføjelse af ny farve.
CCD
CCD enheden[2] er den enhed der tager "billedet" af det der er blevet scannet og derefter konverterer den til "elektronisk signal" eller, som det også bliver kaldt, konverterer signalet fra analog til digital. Måden dette sker på, er at når enheden læser det lys signal fra scanneren, bliver sensorne i enheden ladet op alt efter hvor meget lys der reflektere på det bestemte sted på papiret der scannes. Dette gøres på en per-pixel basis, i følge læringmaterialet, hvilket kan være forældet. Ved sort farve, sker der ingen opladning mens der ved hvid lades helt op.
Ved farve scanning, gøres der brug af flere CCD enheder, en til hver farve i RGB (Red-Green-Blue) farve opsætningen samt en farve skilnings linse til selve lyset fra scanneren.
Måden dette sker på er helt identisk med hvordan digital kameraer lagrer billederne på deres hukommelse. Princippet er det samme, men hvad der sker efterfølgende er selvfølgelig anderledes alt efter enhed.
Analog/Digital Konvertering
Når der sker en digitalisering af et analog signal, bl.a. fra CCD enheden er der 2 forskellige muligheder for hvilken type konvertering:
- 4-bit Digital Signal
- 8-bit Digital Signal
Forskellen på disse 2 er, hvor dyb en "detaljegrad" man kan have. Dvs, ved en højere bit signal, kan man have mere information. Dette betyder at et billed, der bliver kopieret, kan have en større detaljegrad ved 8-bit end den kunne ved 4-bit. Den bedste måde dette kan ses på, er at man kan have flere forskellige grader af grå, ved at vælge hvor meget sensorne i CCD enheden bliver ladet op. Hvis den er halvt ladet op, får man en grå farve, men man kan nå en lysere eller mørkere grå ved at gå op eller ned i hvor meget denne er ladet.
Ved 4-bit Digital Signal, kan man have 16 forskellige værdier mens man med 8-bit Digital Signal kan have 256 forskellige værdier. Jo flere bits man kan vælge imellem, jo større form for detaljer i farverne kan man opnå.
Image Processing Unit
En af de store fordele med digital kopiering, er at man kan gøre ændringer "on-the-fly" der ikke kræver en genscanning af originalt materiale eller skal til at overføre filen til en computer først. Nogle af de features:
- Skalering - både op og ned
- Reversing - Ændring af farver til det modsatte
- Mirroring - Lav et spejlbilled af det originale billed
Der er mange flere features, hvilket synes kun at være afgrænset af software.
Image Processing Unit sørger også for lagring af billeder af alle de kopier den har taget, hvilket selvfølgelig er justerbart. Derfor er det meget nemt at hente en fil tilbage, som du lige skal have et ekstra print af.
Farve
For at der kan være farve, skal der også være lys.
Al farve vi ser, er skabt af 3 forskellige metoder. Enten er det en reflektion af lyset på det objekt du kigger på, en direkte lys kilde eller lys igennem et filter. Farvernes nuancer varierer også meget, alt efter hvor kraftig lyskilden er.
Hvad Tilsætter Farven På Digitale Kontormaskiner?
Store printere og kopimaskiner gør normalt brug af toner, hvilket er et meget fint pulver i forskellige farver. Disse er normalt i enten cyan, magenta, gul eller kulsort farve. Dette pulver kan varmes op, hvilket gør at det smelter fast på papiret. Nogle gør dog brug af blæk.
RGB (Red-Green-Blue)
Additive farver. Normalt vil det være disse farver, man ser på f.eks. en skærm, scanner, videokamera eller TV. Måden farven kan fremtvinges på, er at køre et lys igennem en prisme. Det vil reflektere en rødlig, grønlig og blålig farve ud, hvilket er basis for teorien bag at lys skaber farverne.
CMYK (Cyan-Magenta-Yellow-Key)
Subtraktive farver. CMYK er det farvesystem man gør brug af i farveprint. Måden farverne er opsat på, er en procentuel mætning af farverne, dvs. at hvis man mixer de forskellige hoved farver, får man forskellige nuancer af en anden farve, alt efter hvor stor en procent man tilsætter det af en farve.