Repetitionsopgaver til Data Hovedforløb 1

From Teknologisk videncenter
Revision as of 10:00, 3 December 2015 by Adva (talk | contribs) (H1 repetitions øvelse 1)
Jump to: navigation, search

Repetitions opgaver til Data Hovedforløb 1


Når du som IT supporter eller Datatekniker lærling lige har været på et Hovedforløb i Data og skal tilbringe lidt tid hjemme i virksomheden, så er der en tendens til at du glemmer dele af de faglige emner og teknologier du lige har lært.

Afhængig af hvilken rolle du som lærling har i din virksomhed arbejder du måske dagligt med dele af de faglige emner fra Hovedforløbet - og måske slet ikke.

I perioden indtil næste hovedforløb starter vil det ofte være en rigtig god ide at repetere og træne det faglige indhold fra skoleforløbet, og til dette kan nedenstående øvelser og opgaver fint bruges:

H1 repetitions øvelse 1

  • I den første repetitions øvelse går det ud på at du skal bruge Cisco PacketTracer programmet på din egen pc til at bygge et lille netværk op:
    • Det første netværk skal være et IPv4 og IPv6 Dual Stack.
    • Du får et komplet 'fysisk' netværk udleveret med både IPv4 og IPv6 dokumentation på, men uden konfigurering - den skal du lave!
    • Download og brug følgende tegning: Cisco PacketTracer øvelse med at lave IPv4 og IPv6 Dual Stack netværk
    • Du kan downloade og installere Ciscos PacketTracer software her
    • Får du problemer kan du få hjælp til at løse opgaven ved at kigge på eksemplet her eller hos din uddannelses ansvarlige i din egen afdeling på din virksomhed


H1 repetitions øvelse 2

  • I den anden repetitions øvelse går det ud på at du igen skal bruge Cisco PacketTracer programmet på din egen pc til at bygge et lidt større netværk op:
    • Du skal på det nye netværk arbejde med både pc'er, en enkelt server, et par switche, en router samt IP adressering og IP subnets.
    • Download og brug følgende tegning: Cisco PacketTracer øvelse med at bygge et netværk
    • Får du problemer kan du få hjælp til at løse opgaven ved at kigge på eksemplet her eller hos din uddannelses ansvarlige i din egen afdeling på din virksomhed


H1 repetitions øvelse 3

  • I den tredje øvelse skal du selvstændigt prøve bygge et fysisk netværk op:
    • Du skal arbejde med pc'er, routere, switche, servere, printere, services som DNS og DHCP m.m.
    • Du kommer til at samle, installere og konfigurere alt udstyret selv
    • Du skal lave så meget man kan nå indenfor den tid din virksomhed sætter af til dig
    • Du skal bede din virksomhed om af finde følgende fysisk udstyr frem til dig - i det omfang det er muligt:
      • Et antal gamle pc’er
      • To lag 2 Ethernet switche
      • To routere med mulighed for dels at koble dem sammen via Ethernet eller seriel portene samt en ekstra Ethernet port til at skabe Internet forbindelse med – hvad man nu lige har til rådighed ;-)
      • En netværksprinter
      • En bærbar pc (din egen pc er ok!)
      • Diverse strøm- og netværkskabler
    • Desuden skal du på et tidspunkt have lov til at forbinde til Internettet som på tegningen
      • Du får muligvis brug for lidt hjælp fra IT afdelingen på din virksomhed til dette punkt
    • Download og brug følgende tegning: Praktisk øvelse til repetition af Data Hovedforløb 1
    • Får du problemer kan du få hjælp til at løse opgaven hos din uddannelses ansvarlige i din egen afdeling på din virksomhed :-)


Når du har lavet alle tre øvelser er du rigtig godt forberedt på at starte på det næste hovedforløb :-)