Difference between revisions of "Standarder"

From Teknologisk videncenter
Jump to: navigation, search
(ETSI)
(ITU omfatter:)
Line 20: Line 20:
 
**G.114 - Anbefaling til forsinkelse af talesignaler  
 
**G.114 - Anbefaling til forsinkelse af talesignaler  
 
**G.711 - A-law og μ-law - Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni
 
**G.711 - A-law og μ-law - Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni
 +
 +
 +
HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHA
  
 
== IETF ==
 
== IETF ==

Revision as of 10:47, 9 October 2009

Eksempler på internationale standardiserings organisationer

ITU

  • ITU eller International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector er et standardiseringsorgan for dataprotokoller.

ITU omfatter:

  • ITU-R - Radiokommunikation.


  • ITU-T - Telekommunikation.
    • ITU-T er tidligere kendt som CCITT.


  • ITU-D - Strategier til udviklingslande.


  • Udgivne standarder
    • G.114 - Anbefaling til forsinkelse af talesignaler
    • G.711 - A-law og μ-law - Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni


HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHA

IETF

ETSI

ETSI (European Telecommunications Standards Institute) laver standarder for ICT (Information and Communications Technologies) - som indebærer mobil, radio og internet teknologier. ETSI har 766 afdelinger som ligger i 63 lande spredt over 5 kontinenter på værdensplan. [1]

IEEE

I 1997 oprettede Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) den første WLAN-standard. De kaldte det 802,11 efter navnet på den gruppe dannet for at overvåge dens udvikling. Desværre 802,11 understøttes kun en maksimal båndbredde på 2 Mbps - for langsomt for de fleste applikationer. Af denne grund er almindelige 802,11 trådløse produkter ikke længere produceres. 802,11 IEEE udvidet på den oprindelige 802.11-standarden i juli 1999, at skabe 802.11b specifikationen. 802,11 understøtter båndbredde op til 11 Mbps, kan sammenlignes med traditionelle Ethernet.


IEEE 802,1: standarder for network management.

IEEE 802.2: Generel standard for data link laget i OSI Reference Model. IEEE deler dette lag i to underlag - den logiske sammenhæng kontrol (LLC) lag og Media Access Control (MAC) lag. MAC-lag varierer for forskellige typer netværk, og er defineret af standarder IEEE 802.3 gennem IEEE 802,5.

IEEE 802.3: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger CSMA / CD. Dette er grundlaget for de Ethernet-standarden. Også se Ethernet Betegnelser diagrammet i Quick Reference del af Webopedia.

IEEE 802.4: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger et pro-går-mekanisme (token bus netværk).

IEEE 802,5: Definerer MAC-laget til token-ring netværk.

IEEE 802,6: Standard for Metropolitan Area Network (Mans)

CCITT

Comite Consultatif Telegraphique. Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T.

ISO

ISO (International Organization for Standardization) er verdens største udvikler og udgiver af internationale standarder.

ISO er et netværk af de nationale standardiseringsorganisationer i 162 lande, en fra hvert medlemsland, med et centralt sekretariat i Genève, Schweiz, der koordinerer ordningen.

ISO er en ikke-statslig organisation, der danner bro mellem den offentlige og den private sektor. På den ene side er mange af dens medlems institutter del af den statslige struktur i deres lande, eller er mandat fra deres regering. På den anden side har andre medlemmer deres rødder entydigt i den private sektor, der er nedsat af nationale partnerskaber mellem brancheforeninger.

Derfor giver ISO et grundlag for enighed om løsninger, der opfylder kravene i både erhvervslivet og de bredere samfundsmæssige behov

Eksempler på nationale standardiserings organisationer

DS

DIN

ANSI