Difference between revisions of "Standarder"

From Teknologisk videncenter
Jump to: navigation, search
(ANSI)
(DS)
Line 67: Line 67:
  
 
== DS ==
 
== DS ==
 +
Dansk standard tilbyder indflydelse på udviklingen af standarder i deres 280 udvalg. Deres største kunde er Økonomi- og Erhvervsministeriet, der udstikker klare mål og rammer for de midler, de modtager.
 +
 +
De tilbyder rådgivning og kurser i implementering af standarder med udgangspunkt i Deres kunders individuelle behov, profil og ud fra best practice.
 +
 +
Fra 2009 har de ændret status til Fonden Dansk Standard og er nu en erhvervsdrivende fond. Deres overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter.
 +
 +
Eksempel på en standard fra DS
 +
http://axapta.ds.dk/default.asp?WMFN=EG_WebAdvancedMIS&WP=44036&WMFT=D&WPG=EPHomepageOnline
 +
 +
Dette er en guide for folk der gerne vil have en forståelse af tegnsæt og dens kodning.
  
 
== DIN ==
 
== DIN ==

Revision as of 10:48, 9 October 2009

Eksempler på internationale standardiserings organisationer

ITU

  • ITU eller International Telecommunication Union, Telecommunication standardization sector er et standardiseringsorgan for dataprotokoller.

ITU omfatter:

  • ITU-R - Radiokommunikation.


  • ITU-T - Telekommunikation.
    • ITU-T er tidligere kendt som CCITT.


  • ITU-D - Strategier til udviklingslande.


  • Udgivne standarder
    • G.114 - Anbefaling til forsinkelse af talesignaler
    • G.711 - A-law og μ-law - Den mest udbredte talekodning for fastnettelefoni


HAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAHAAHA

IETF

ETSI

ETSI (European Telecommunications Standards Institute) laver standarder for ICT (Information and Communications Technologies) - som indebærer mobil, radio og internet teknologier. ETSI har 766 afdelinger som ligger i 63 lande spredt over 5 kontinenter på værdensplan. [1]

IEEE

I 1997 oprettede Institute of Electrical and Electronics Engineers (IEEE) den første WLAN-standard. De kaldte det 802,11 efter navnet på den gruppe dannet for at overvåge dens udvikling. Desværre 802,11 understøttes kun en maksimal båndbredde på 2 Mbps - for langsomt for de fleste applikationer. Af denne grund er almindelige 802,11 trådløse produkter ikke længere produceres. 802,11 IEEE udvidet på den oprindelige 802.11-standarden i juli 1999, at skabe 802.11b specifikationen. 802,11 understøtter båndbredde op til 11 Mbps, kan sammenlignes med traditionelle Ethernet.


IEEE 802,1: standarder for network management.

IEEE 802.2: Generel standard for data link laget i OSI Reference Model. IEEE deler dette lag i to underlag - den logiske sammenhæng kontrol (LLC) lag og Media Access Control (MAC) lag. MAC-lag varierer for forskellige typer netværk, og er defineret af standarder IEEE 802.3 gennem IEEE 802,5.

IEEE 802.3: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger CSMA / CD. Dette er grundlaget for de Ethernet-standarden. Også se Ethernet Betegnelser diagrammet i Quick Reference del af Webopedia.

IEEE 802.4: Definerer MAC-laget til bus netværk, der bruger et pro-går-mekanisme (token bus netværk).

IEEE 802,5: Definerer MAC-laget til token-ring netværk.

IEEE 802,6: Standard for Metropolitan Area Network (Mans)

CCITT

Comite Consultatif Telegraphique. Blev dannet i 1960’erne som telefonselskabernes arbejdsorgan, men findes dog ikke mere, da arbejdsorganet er lagt ind under ITU-T.

ISO

ISO (International Organization for Standardization) er verdens største udvikler og udgiver af internationale standarder.

ISO er et netværk af de nationale standardiseringsorganisationer i 162 lande, en fra hvert medlemsland, med et centralt sekretariat i Genève, Schweiz, der koordinerer ordningen.

ISO er en ikke-statslig organisation, der danner bro mellem den offentlige og den private sektor. På den ene side er mange af dens medlems institutter del af den statslige struktur i deres lande, eller er mandat fra deres regering. På den anden side har andre medlemmer deres rødder entydigt i den private sektor, der er nedsat af nationale partnerskaber mellem brancheforeninger.

Derfor giver ISO et grundlag for enighed om løsninger, der opfylder kravene i både erhvervslivet og de bredere samfundsmæssige behov

Eksempler på nationale standardiserings organisationer

DS

Dansk standard tilbyder indflydelse på udviklingen af standarder i deres 280 udvalg. Deres største kunde er Økonomi- og Erhvervsministeriet, der udstikker klare mål og rammer for de midler, de modtager.

De tilbyder rådgivning og kurser i implementering af standarder med udgangspunkt i Deres kunders individuelle behov, profil og ud fra best practice.

Fra 2009 har de ændret status til Fonden Dansk Standard og er nu en erhvervsdrivende fond. Deres overskud investeres i udvikling af nye aktiviteter.

Eksempel på en standard fra DS http://axapta.ds.dk/default.asp?WMFN=EG_WebAdvancedMIS&WP=44036&WMFT=D&WPG=EPHomepageOnline

Dette er en guide for folk der gerne vil have en forståelse af tegnsæt og dens kodning.

DIN

ANSI

American National Standards Institute (ANSI), er USA's svar på Dansk Standard (DS). ANSI varetager både nationale såvel som internationale standarder for at skabe en general consensus i USA, Det primære mål er at skabe en bedre konkurrenceevne hos amerikanske virksomheder hvilket de har gjort siden 1918.