Bash

From Teknologisk videncenter
Revision as of 06:14, 21 August 2009 by Heth (talk | contribs)
Jump to: navigation, search

bash - eller Bourne Again Shell - er den mest benyttede shell eller kommandofortolker til Unix og Linux systemer i dag. Der findes andre shells end bash. For eksempel csh (C-Shell), ksh (Korn-Shell) og bsh (Bourne-Shell).

Bash kaldes ofte i engelsk litteratur for en CLI - Command Line Interpreter eller kommandofortolker på dansk.

Filer

Selve programmet bash kan være installeret i forskellige biblioteker på forskellige systemer men findes oftest i /usr/bin biblioteket. På BSD Unix varianter findes bash ofte i /usr/local/bin. Hvis du ikke ved hvor din lokale bash findes kan den findes med whereis bash kommandoen.

  • /etc/profile
    • Opstartsfil som bash udfører for alle brugere på maskinen. Udføres før den personlige opstartsfil.
  • $HOME/.bash_profile
    • Denne fil er din personlige opstartsfil og vil blive udført når du logger ind på systemet, og indeholder typisk opstartskommandoer, velkomst... Hvis .bash_profile ikke eksister i dit hjemmebibliotek vil bash kigge efter filen .bash_login og udføre den. Hvis denne heller ikke eksister kigger bash efter filen .profile og udfører kommandoerne i den. Bemærk kun en af disse filer vil blive udført i rækkefølgen: 1: .bash_profile 2: .bash_login eller 3: .profile
  • $HOME/.bashrc
    • Denne fil er personlig og vil blive udført hvergang der startes en sub-shell, det vil sige hvergang bash starter en ny bash
  • $HOME/.bash_logout
    • Denne fil er din personlig afslutningsfil og udføres når der logges ud.
  • $HOME/.inputrc
    • Denne fil indeholder opstartskommandoer til bash. Anvendes til for eksempel at ændre tastatur genveje.