Trillex digital kontormaskiner
Digital Kontormaskiner - Valgfri Specialfag
Valgfri specialfag fra 27/4-09 til 1/5-09 - Meget af dette materiale er over 20 år gammelt, så det kan forekomme at der er bedre eller alternativ teknologi til rådighed nu.
CCD
CCD enheden[1] er den enhed der tager "billedet" af det der er blevet scannet og derefter konverterer den til "elektronisk signal" eller, som det også bliver kaldt, konverterer signalet fra analog til digital. Måden dette sker på, er at når enheden læser det lys signal fra scanneren, bliver sensorne i enheden ladet op alt efter hvor meget lys der reflekteres på det bestemte sted på papiret der scannes. Dette gøres på en per-pixel basis, i følge læringsmaterialet, hvilket kan være uddateret. Ved sort farve, sker der ingen opladning mens der ved hvid lades helt op.
Ved farve scanning, gøres der brug af flere CCD enheder, en til hver farve i RGB (Red-Green-Blue) farve opsætningen samt en farveskilningslense til selve lyset fra scanneren.
Måden dette sker på er helt identisk med hvordan digital kameraer lagrer billederne på deres hukommelse. Princippet er det samme, men hvad der sker efterfølgende er selvfølgelig anderledes alt efter enhed.
Analog/Digital Konversering
Når der sker en digitalisering af et analog signal, bl.a. fra CCD enheden er der 2 forskellige muligheder for hvilken type konservering:
* 4-bit Digital Signal * 8-bit Digital Signal
Forskellen på disse 2 er, hvor dyb en "detaljegrad" man kan have. Dvs, ved en højere bit signal, kan man have mere information. Dette betyder at et billed, der bliver kopieret, kan have en større detaljegrad ved 8-bit end den kunne ved 4-bit. Den bedste måde dette kan ses på, er at man kan have flere forskellige grader af grå, ved at vælge hvor meget sensorne i CCD enheden bliver ladet op. Hvis den er halvt ladet op, får man en grå farve, men man kan nå en lysere eller mørkere grå ved at gå op eller ned i hvor meget denne er ladet.
Ved 4-bit Digital Signal, kan man have 16 forskellige værdier mens man med 8 bits kan have 256 forskellige værdier.